Skovhytten

Jørgen Johansen skriver:
Fra en 80-årig, der nu bor på kysten af ​​British Columbia, Canada.

Her er lidt oplevelser jeg kan huske fra min tur til Torø, Skovhytten, i 1949.
Jeg var sejldreng sammen med en anden kammerat. Det gik på skift.
Det gik ud på at der var en båd som trak en stor kulpram fra Torø til Torøhuse, hvor vi hentede mælk i junger, og havregryn i store sække. De dage slap vi for skolen.

Prammen blev også brugt til transport af os drenge når vi ankom, og skulle hjem. Den gik nok ikke i dag.

Afstanden var jo ikke stor, man kunne faktisk gå i vandet helt over. Der var kun en sejlrende på nogle meters bredde der var meget dyb.

Os drenge, med Jeppesen (læreren) og en anden lærer gik hvor vi kunne, og svømmede der det var nødvendigt, over renden en dag. Det var meget sjovt, selv om jeg ikke var nogen ørn til at svømme den gang.

Vi skulle jo lære at svømme med korkbælte nede på Helgoland på Amager.
Vi blev mere eller mindre tvunget ned i det kolde vand. Det kunne jeg ikke lide!




Lidt mere fra Skovhytten fra samme tid:
Jeppesen var en spøjs lærer, han fandt på mange ting. Der var en gang hvor vi var gået i seng.
Pludselig så vi et spøgelse uden for vinduet. Så kom der en lærer ind og sagde at vi måtte jo ud og fange det.

Det eneste vi fandt var nogle af vores kammerater, der lå ude i skoven med "blod" på arme og ben!

Vi fik at vide vi skulle løbe efter hjælp på kontoret. Men de var selvfølgelig informeret.
Det var ret uhyggeligt! (Idag skulle vi nok have haft krisehjælp efter sådan en oplevelse).

---

Yderligere en lille fortælling fra samme sted og samme tid:
Vi fandt jo også ud af, at vi om aftenen inden vi skulle i seng, kunne gå ud til personalet og få noget der hed "norske brystdråber" (vi havde jo hoste). Det smagte jo godt. Men det holdt hurtigt op, da de fandt ud af at vi snød. Så næste gang vi kom fik vi amerikansk olie. Så vi kom ikke mere. Gæt hvorfor?


Utroligt man kan huske alt det, jeg kan dårlig huske hvad jeg lavede i går.

---