- Skolehistorie
- Gl. Elevers Aften
- Fritidsskolen
-
Skoledistriktet
- Barndommens Land
- Konfirmander
- Spejder
- Kbh. Garden
- Skole & Trafik
- Lokalområdet
- Kløvermarken
- Prøvestenen
- Sundpark
LPS Ny bruger?
Glemt Logind?
Brug musen til at pege på ord eller billeder, hvor under der kan være gemt uddybende eller forklarende tekst.
Kløvermarken
ikke en Tanke, og heller ikke, at vi en halv Snes Aar senere skulde rende og spille Tennis saa at sige i Skygge af Stedets Træer. Forøvrigt var Hyttemor nærmest et Fantom, i hvert Fald har jeg ikke nogen klar Forestilling om hende; men hun var der altsaa, og hvad der var det mest spændende: vi laa i evig Strid med den pæne Dame, som vist led af den Tvangstanke, at vi drillede Hestene, bare fordi vi lang lidt paa Ryggen af dem, naar vi ikke spillede Fodbold eller var optaget af det betydelig mere spændende Job at trække Maskinerne op af Pladsens Vandingshuller, som Flyverne havde en vis Øvelse i at lande midt i.
Men Hovmod stod som altid for Fald. Udviklingen i Flyvningen, som vi dengang - det var omkring 1910 - betragtede som en Folkeforlystelse, gik frem med Stormskridt. Militæret traadte til, og med Verdenskrigen 1914-18 beherskede det i den Grad Pladsen, at Kvarterets Ungdom blev trængt ud i Ingenmandslandet omkring den afspærrede Strandvej, hvor Engelskgræs, Strandasters og den søde Kamille blomstrede i et duftende Vildnis om Strickers Batteri, hvis grønne Bastioner stadig stikker op over Gransværen. En Overgang holdtes endda kun en smal Sti aaben for Holmens og Refshaleøens Arbejdere, der havde Tilladelse til at skyde denne Genvej hjem fra deres Arbejde.
- - -
Hvem der ikke faar det godt i de kommende Dage, hvor »Kloveren» atter skal undergaa en Metamorfose, er alle de, der nu havde facet en Tumleplads for Leg og Sport, og som halvt ærgerlig og halvt medlidende maa se Barakbyen rejse sig.
Men Hovmod stod som altid for Fald. Udviklingen i Flyvningen, som vi dengang - det var omkring 1910 - betragtede som en Folkeforlystelse, gik frem med Stormskridt. Militæret traadte til, og med Verdenskrigen 1914-18 beherskede det i den Grad Pladsen, at Kvarterets Ungdom blev trængt ud i Ingenmandslandet omkring den afspærrede Strandvej, hvor Engelskgræs, Strandasters og den søde Kamille blomstrede i et duftende Vildnis om Strickers Batteri, hvis grønne Bastioner stadig stikker op over Gransværen. En Overgang holdtes endda kun en smal Sti aaben for Holmens og Refshaleøens Arbejdere, der havde Tilladelse til at skyde denne Genvej hjem fra deres Arbejde.
- - -
Hvem der ikke faar det godt i de kommende Dage, hvor »Kloveren» atter skal undergaa en Metamorfose, er alle de, der nu havde facet en Tumleplads for Leg og Sport, og som halvt ærgerlig og halvt medlidende maa se Barakbyen rejse sig.
Lokalpatrioten.
»SKOLEKAMMERATEN«
22.årg.nr.6, side 22
november 1945
»SKOLEKAMMERATEN«
22.årg.nr.6, side 22
november 1945
I OMVENDT KIKKERT
Det er morsomt nu, da det ser ud til, at Kløvermarken skal omdannes til Barakby for 18,000 tyske Flygtninge, at mindes den som den var dengang, da »ovre paa Kløveren« var en staaende Replik blandt Kvarterets Ungdom.
Et inderligt Ubehag gennemisnede En lige til det inderste, naar man i de sidste Aar fulgte »de grønne«s Færd inde i al den mærkværdige Kamøflage, de havde klistret op langs Kløvermarksvej, og hvor de omsorgsfuldt beskyttet af Adgang-forbudt-Snore til det sidste søgte at holde Liv i et forfængeligt Haab om en Storhed og Ære, som stille frcs ihjel. Der skulde en god Portion Fantasi til at forestille sig, at det var her, man i lune Sommernætter og i Skæret af Middelgrundsfyrets Straalebundter utaalmodigt, mens de ældre slog sig til Borgerleje og ordnede Tilværelsens Problemer, havde ligget og ventet paa, at Morgengryets Vindstille skulde sætte Vindmaaleren paa Hangaren i Staa og lokke Aviatikerne, som det saa fornemt hed, ud.
Og alligevel! Her havde vi raabt os hæse i Hyldest til Folkeheltene, naar de tørnede ud, korte Kasketskyggen om i Nakken, steg op i deres Bardun- og Pindeværk og gjorde dristige Forsøg paa at tvinge i Luften de store uhaandterlige Maskiner, som Amagerviddet meget betegnende havde døbt »3 Værelser og Pigekammer«. Vi følte os skammeligt svigtede, naar det mislykkedes, men til Gengæld kunde vi, naar det rygtedes inde i Byen, at der var Optræk til noget, studere
Et inderligt Ubehag gennemisnede En lige til det inderste, naar man i de sidste Aar fulgte »de grønne«s Færd inde i al den mærkværdige Kamøflage, de havde klistret op langs Kløvermarksvej, og hvor de omsorgsfuldt beskyttet af Adgang-forbudt-Snore til det sidste søgte at holde Liv i et forfængeligt Haab om en Storhed og Ære, som stille frcs ihjel. Der skulde en god Portion Fantasi til at forestille sig, at det var her, man i lune Sommernætter og i Skæret af Middelgrundsfyrets Straalebundter utaalmodigt, mens de ældre slog sig til Borgerleje og ordnede Tilværelsens Problemer, havde ligget og ventet paa, at Morgengryets Vindstille skulde sætte Vindmaaleren paa Hangaren i Staa og lokke Aviatikerne, som det saa fornemt hed, ud.
Og alligevel! Her havde vi raabt os hæse i Hyldest til Folkeheltene, naar de tørnede ud, korte Kasketskyggen om i Nakken, steg op i deres Bardun- og Pindeværk og gjorde dristige Forsøg paa at tvinge i Luften de store uhaandterlige Maskiner, som Amagerviddet meget betegnende havde døbt »3 Værelser og Pigekammer«. Vi følte os skammeligt svigtede, naar det mislykkedes, men til Gengæld kunde vi, naar det rygtedes inde i Byen, at der var Optræk til noget, studere
Flyvningens »blaa Bog« i fuldstændig Udgave. Vi er sikkert nogle Stykker, som endnu husker Nervo, der satte Byen paa den anden Ende, da han en Juniaften fløj ind over København og rundede Raadhustaarnet i sin »3 Værelsers«, medens Tilskuerne aandeløst og med Livet i Hænderne fulgte Bedriften fra Gader og Tage - og Robert Svendsen, der pludselig en Dag sejlede lige ind i Morgengryet og landede ved Malmø som den første, der havde krydset Sundet i Aeroplan.
Jo sandelig, det var her det foregik. Vi folie os som Danmarks Midtpunkt, og det kunde end ikke de fineste geometriske Maalinger tage fra os.
»Kløveren« var ikke en Plet, man ligefrem faldt over. Man skulde gøre sig Umage for at komme frem til den, enten man kom fra Byen eller over Markerne fra Holmbladsgade. Men det var just det gode ved den. Man opdagede den ikke, for man var den helt inde paa Livet. Mange kendte den kun fra det Glimt, de fik, naar de futtede forbi med Amagerekspressen. Afstanden fra Hovedvejene lod den beholde en Air, som den store Bys nærmeste Omegn ellers let sætter til.
- - -
Nede bag Renholdningskompagniet, eller »Ren'vationen« som vi kaldte den, sad Hyttemor og holdt et godt Øje med de mange Kreaturer og Heste, som var evakueret hertil. Hendes lille Hus laa og trykkede sig i sit grønne Gemme som en Høne med Tagets rode Kam stikkende ovenud. Det var en Bauditz'sk Idyl; men det skænkede vi
Jo sandelig, det var her det foregik. Vi folie os som Danmarks Midtpunkt, og det kunde end ikke de fineste geometriske Maalinger tage fra os.
»Kløveren« var ikke en Plet, man ligefrem faldt over. Man skulde gøre sig Umage for at komme frem til den, enten man kom fra Byen eller over Markerne fra Holmbladsgade. Men det var just det gode ved den. Man opdagede den ikke, for man var den helt inde paa Livet. Mange kendte den kun fra det Glimt, de fik, naar de futtede forbi med Amagerekspressen. Afstanden fra Hovedvejene lod den beholde en Air, som den store Bys nærmeste Omegn ellers let sætter til.
- - -
Nede bag Renholdningskompagniet, eller »Ren'vationen« som vi kaldte den, sad Hyttemor og holdt et godt Øje med de mange Kreaturer og Heste, som var evakueret hertil. Hendes lille Hus laa og trykkede sig i sit grønne Gemme som en Høne med Tagets rode Kam stikkende ovenud. Det var en Bauditz'sk Idyl; men det skænkede vi
Siderne kan helt eller delvis være forbeholdt registrerede brugere.
Registreringen er primært den enkelte brugers beskyttese mod utilsigtet eksponering på www, der i det lukkede forum er begrænset til den registrerede personkreds.
