Juleaften 1944

Det var planlagt at mor og jeg skulle fejre Juleaften 1944 hos min moster Agnes som boede i Vermlandsgade., så vi drog af sted med sporvogn linie 6 og derefter 5 til Holmbladsgade. Vi glædede os og ankom i god tid. Moster Agnes boede med mand og to halvvoksne drenge (mine fætre) i en 2 værelses lejlighed med 2 rimelige store stuer, et stort køkken som var så stort, at der kunne stå et spisebord med rigelig plads til 5-6 personer. Den eneste ulempe var at lejligheden delte W.C. med naboen, og man skulle ud på køkkentrappen og en ½ etage ned for at komme på W.C.et.

Stuen mod gaden havde et stort vindue, som ikke kunne åbnes, med 2 sidevinduer som kunne. Da det var krig og mørkelægning, havde mine fætre dekoreret mørkelægningsgardinet med en masse sjove figurer i alle farver og øverst et stor halvmåne. Så så det ikke så trist ud, med det sorte mørkelægningsgardin.

Men den første overraskelse vi fik var, at dette mørkelægningsgardin var væk, og i stedet var der hængt et stort tæppe op for vinduet. Forklaringen fik vi straks da vi trådte ind i stuen. Dagen før havde der været en sabotage i det garageanlæg som de havde udsigt til fra vinduet, og hele vinduet og med det dekorative rullegardin var væltet ind i stuen. Nå det var da blevet ordnet, der var slået brædder for vinduet, så vi ikke frøs, men det værste var, at netop som sabotagen skete, havde familien siddet og rullet kugler og andet godt af erstatningschokolade, så de måtte desværre meddele os, at der blev ingen chokoladegodter (ganske vist af erstatningschokolade), men der var da hjemmebagte klejner og kager.

Middag og juletræ blev det da til, og så kom vi til gaverne. Mine fætre gav mig altid virkelig fine gaver til Jul og fødselsdag, så jeg var spændt da jeg fik en stor pakke, mindst 40 x 50 cm.

Jeg pakkede ud, der var det ene lag avispapir efter det andet, og pakken blev mindre og mindre, men da jeg endelig kom frem til gaven, så var et en model racerbil af mærket SCHUCO, og det var noget af det fineste man kunne tænke sig på den tid. Den må have kostet en formue. Men mine fætre har vel tænkt sig, at der skulle være en vis balancen mellem gavens bonitet og pakkens størrelse. Og det var der sandelig.

Det var en racerbil, og med rigtige gummihjul. Man kunne styre den med det lille rat, og når man trykkede på knappen i rettet så gav den en lyd der skulle forestille et båthorn .

Bilen var nøjagtig som den der ses her på billedet, blot var min bil rød. Så det blev en ganske god Jul, selv om der manglede erstatnings-chokoladekugler.