En forpostfægtning

Ganske uanset vor skoles struktur, de fag vi indlægger, og hvor dybt man nu vil finde det rigtigt at gå i disse enkelte fag, vil aktivitetsprincippet, børnenes medleven og selvvirken, altid være noget bærende i den sunde skole.

Der kan arbejdes efter aktivitetsprincippet inden for alle fagområder, og en­hver lærer har haft lejlighed til at iagttage den glæde og tilfredshed, der lyser ud af børnene, når de har kunnet vise, hvor dygtige de var, og navnlig når de kunne selv.

Når Østrigsgades skole i sit forsøg har ønsket mest muligt at aktivisere bør­nene inden for de musiske fags område, er grunden denne: De musiske fag, de rytmiske fag, »de skønne fag«, eller hvad vi nu ynder at kalde dem - poesien,, musikken, dansen, gymnastikken, dramatikken og de bildende kunstarter - udtryk­ker sig i sprog, der i højere eller ringere grad er fælles for os alle, hvilket eller hvilke af disse sprog, der nu ligger den enkelte nærmest at benytte sig af som udtryksmiddel.

Det ligger nær at antage, at man ved i videst muligt omfang at få lov at benytte sit eget »sprog«, sin egen udtryksform, det, der ligesom bor i en, har en særlig mulighed for gennem sit arbejde ikke blot at løse en opgave tilfredsstillende, men til også at vise sig selv, udløse sin person, hvilket giver os den ganske særlige form for ro og balance, vi alle har oplevet, når det forundtes os.

Tanker som disse er ikke nye, de er ældgamle.

De musiske fag synes særdeles anvendelige i et udløsende skabende arbejde.

De små møder med en glubende appetit på alt det musiske. Hvis vi ikke forstår at give dem efter behov, sætter vi noget i stå hos dem, bremser dem i deres udvikling eller måske drejer dem i en forkert retning.

Det må være vor opgave at benytte børnenes naturlige anlæg for at udtrykke sig på billedsproget (gennem formning), at benytte og pleje deres spontane gøren brug af gebærder, mimik og følelsesbåret talesprog igennem rytmiserede og dra­matiserede udtryksformer, samt at forsøge at bevare deres evner og trang til at synge og til at glæde sig over musik.

At bevare disse børnenes parate evner samt at opøve børnene i brugen af dem vil være et mål i sig selv.

De nævnte områder er ikke blot at betragte som »fag«. Brugen af dem kan fuldt vel anses som værende en undervisningsform, hvilket ikke mindst gælder faget formning. Af oversigten over timeplanerne vil man også se, at formning er tildelt ret mange timer.

Dansk, regning, skrivning samt orienteringsfagene skal ikke på nogen måde tilsidesættes, men de ville være baseret på et naturligere grundlag. hvis vi gjorde de formende og rytmisk dramatiserende fag, barnets egne fag, til grundfagene. Ved en dybere tilknytning til disse vil skolens normale fag få en nærere tilknytning til barnets følelses- og viljesliv.

Vort ønske med forsøget var alvorligt at prøve på at lede en hel række parate evner ind på et socialt og kulturelt positivt spor fra allerførste færd, ikke at lade evner forblive ubrugte, hvilket kan bringe ulemper siden hen, kort og godt under parolen »at smede mens jernet er varmt«, straks fra første klasse at tage børnenes parate evner i brug og lede dem i konstruktiv pædagogisk retning ved at starte ud fra grundfagene formning, sang og musik, rytmik og dramatik og lidt efter lidt - i trit med barnets udvikling - at føje emnerne fra skolens øvrige fagkreds til for ved begyndelsen af 7. skoleår at kunne arbejde efter en differentieret nor­malplan, der så vidt muligt ikke afveg fra den normale.

Og det fik vi omtrent lov til.

I ordet »omtrent« skjuler der sig ikke et gran af surhed. Tværtimod er vi skoledirektionen yderst taknemlig for, at vi fik lov at prøve, og vi kunne kun finde det ganske rimeligt, at man i tilladelsesskrivelsen, underskrevet af forhenværende skoledirektør Olaf Petersen, betingede sig en afrundet undervisning ved slutningen af 5. klasse, således at eleverne havde mulighed for overflytning til 6. a, 6. b eller 6. c i tilfælde af deling. Vi mener at have honoreret dette krav på forsvarlig måde.

En hjertelig tak skal også bringes vor nuværende skoledirektør, mag. art. Kr. Thomsen Jensen og vor viceskoledirektør fru Philippa Hanssen for beredvillig hjælpsomhed og støtte undervejs. En tak skal endvidere bringes cand. psyk. Svend Aage Nielsen, Forcensuren, der trods stor travlhed af sin fritid ville afse tid til at hjælpe os med visse beregninger, og forskningsleder cand. psyk. Carl-Einar Jørgensen, der gennem årene har assisteret forsøgets sekretær, kommunelærer, skole­psykolog G. Kjær Rasmussen.

Den varmeste tak skal dog lyde til børnenes forældre. Uden nogen som helst garanti for et heldigt udfald af forsøget gik de med, stolende på vor vilje til at gøre vort bedste og på vort løfte om at spænde fra, hvis det viste sig at være nødvendigt. Forældrene indvilligede endvidere i at møde op til eventuelt mange forældremøder. At det så kunne indskrænke sig til de for en klasse normale under­streger kun, at det hele blev en ret ukompliceret historie. - Vi mener selv, bør­nene har haft fem gode år, og håber, forældrene fornemmer det samme. Tak for årene og tak, at vi skal fortsætte sammen.

Østrigsgades skole startede 1960 med fire 1. klasser. De to, klasserne u og v. blev forsøgsklasser. Forsøgsmæssigt set ville det have været helt korrekt, hvis vi af bunken af tilmeldte børn tilfældigt havde trukket elever ud til de fire klasser. Imidlertid turde vi ikke gå i gang med et forsøg, der blandt andet skulle »koste« cirka 800 timer, alene taget fra fagene dansk og regning, uden at have interesse­rede forældre med. Vi håbede ved planlæggelsen på i hvert fald at kunne danne en klasse, men i løbet af få dage fik vi med lethed to. Længere kunne vi af praktiske grunde ikke strække os. At vort forsøg således er »belastet« med i for­søget interesserede forældre kan ikke benægtes. At de to klassers elever imidlertid intelligensmæssigt må kunne betragtes som et normalt udsnit af startårets små rekrutter skulle fremgå af følgende fremstilling.

Materialemæssigt, lokalemæssigt og skemamæssigt har forsøgsklasserne ikke haft særlige fordele. Af de lærere, der har undervist i klasserne, var nogle direkte interesserede i forsøgets gennemførelse, aldre erklærede sig villige til at gå med og har med glæde udført arbejdet.

Hvad vi var enige om, ilden vi begyndte: Der skulle ikke i dansk, regning og orienteringsfagene undervises efter logen bestemt recept, enhver måtte frit undervise på sin egen facon. Kul ville det være naturligt at lade de forskellige fag samarbejde, lår lejlighed gaves. Trods det beskårede altal timer i visse fag, navnlig dansk og regning, måtte intet forceres. Der skulle arbejdes normalt roligt­- Endelig måtte det respekteres, at ikke alle børn kan lå det samme på samme tid. - Selv om det ville være naturligt, for eksempel i dansktimen, at benytte sig af dramatisering, skulle en egentlig time i dramatik først ildlægges i skemaet, når der i passende tid var arbejdet med de enkelte former for udtryk, de enkelte »sprog«.

Af læreren i formning og rytmik kræves der naturligvis nogen indsigt i disse særlige fag, dog ikke mere end hvad enhver interesseret formodentlig vil kunne tilegne sig gennem seminariets undervisning eller på kursus_ Af de andre lærere krævedes iltet særligt. I øvrigt: hvad der ikke kan præsteres af en »almindelig« børneskolelærer med del almindelige uddannelse. vil næppe have nogen praktisk betydning i skolen.

Af følgende skema vil det fremgå, at forsøgsklasserne har haft én fordel frem for parellelklasserne: de har været lukkede klasser.

Den næste opstilling viser det samlede antal til- og fraflytninger. hver enkelt af de fire 5. klasser har været ude for i løbet af årene. Endvidere hvor mange af de oprindelig tilmeldte elever, der var tilbage i klasserne ved slutningen af femte skoleår.

Det fremgår tydeligt, at forsøgsklasserne u og v har levet ret roligt, medens x og y klasserne har haft en mere urolig tilværelse. Kun de kunne modtage til­flyttere til distriktet.

At den megen bevægelse gennem x og y klassernes fem år desværre ikke af­viger væsentligt for det for vor skole normale vil fremgå af den næste oversigt for tilsvarende bevægelser i løbet af fem år for f. eks. prøveklasserne 1959 - før­ste år man havde de vejledende prøver - og for prøveklasserne 1963 og 1964 - de to år forud for forsøgsklassernes prøveår.

En opgørelse af fagenes timetal de første fem skoleår i normalklasser og for vore
to forsøgsklasser. Der er regnet med et skoleår på 40 uger.

Dansk (skrivning) og regning
Begge fag har i forsøgsklasserne været henlagt til klasselæreren