�strigsgades Skole
  • Lergravsparken skole
  • Skole & Trafik
  • Klassebilleder Østriggadesskole
  • Til minde om ...
  • Logo LPS


  • 16084

    Ny bruger?
    Brugernavn:

    Adgangskode:

    Autologind?

    Glemt Logind?

    Brug musen til at pege på ord eller billeder, hvor under der kan være gemt uddybende eller forklarende tekst.


    Nr. 80 - Søndag den 12. Juni 1904 - 2. Aargang

     Skoleforhold

    i Sundbyerne 

    --o--
    Beboerne forurettes.
    ---

      Den ny Skolebygning paa Ø­re­sunds­vej­en, eller maaske ret­tere Tilbygningen til Ø­re­sunds­vejens Skole, blev taget i Brug noget før Pinse.
      Den Ny Bygning med sine røde Murstensflader tager sig godt ud uden at virke af­stik­kende over for den æl­dre Byg­ning, som med sine 11 Aar paa Bagen kun har faaet en Tone, der falder en Kende mere i det mørkerøde.
      Det følger af sig selv, at den nye Skole i Indretning og Ud­styr fuldt ud staar paa Højde med Nutidens Krav. Ikke paa noget Punkt staar den tilbage for andre af Københavns Kom­mu­ne i den senere Tid op­før­te Skoler. Der er lyse og rummelige Klasseværelser, Sko­le­køk­ken, Lokaler i Kæl­de­ren til fattige Børns Be­spis­ning, Baderum, o.s.v., og der er Centralopvarmning (Ca­lo­ri­ferer) overalt. I en særlig Bygning er der Gym­na­stik­sal, ligeledes med Cen­tral­op­varm­ning. Alt Skolemateriel er, som det bør være, og der er intet af væsenlig Betydning at anke over.
      For saa vidt er alt saare godt. Men dog er det saare langt fra, at Sund­byernes Sko­le­væsen har faa­et en til­freds­stil­lende Ændring ved den ny Skoles Oprettelse.
      I Kommunens Skoler i Sund­byerne er der tilsammen ca. 3600 Børn. Saa er der en Del private Skoler, hvoraf vel Nêves, Klaumans, Frk. Ja­cob­sens, Frk. Ras­mus­sens og Fru Ber­thel­sens, som nok nu skal nedlægges, hører til de største og bedst kendte. Men desværre er der en Del mindre Skoler.
      Alligevel maa en Mængde af de skolepligtige Børn i Sund­by­er­ne henvises til Sko­ler­ne paa Christianshavn, sær­lig til Prinsessegades Skole. Men dette er meget uheldigt. Sko­le­vej­en bliver for lang, og sær­lig paa Grund af den stærke Udvikling af Spor­vejs­tra­fik­ken ikke uden Fare for de mindre Børns Vedkommende. Kris­ti­ans­havns Børn kan være, og er det vel ogsaa, lige saa go­de som Sund­byernes, men Børn er Børn, og det und­gaas ikke, at Børnene fra Chris­ti­ans­havn, i Børnene fra Sund­by­er­ne, ser ligesom nog­le fremmede, fjentlige Fugle, der skal drilles og forulæmpes ved given Lejlighed, og som ikke formaar at værge for sig, fordi de er i Mindretal.
      Der er en anden Ulempe ved Skoleforholdene i Sund­by­er­ne. København har sine Be­ta­ling­sskoler, Kro­ne­sko­ler­ne. Lad nu være at denne De­ling i Friskole og Be­ta­lings­sko­le er uheldig. Saa læn­ge der er noget af det, der kal­des hon­net Am­bi­ti­on, vil ogsaa være en Mængde For­æl­dre, der meg­et nødig vil sen­de deres Børn i Fri­sko­len men foretrækker Be­ta­lings­sko­len.             
    Har De Raad til det, sender de Børnene i en eller anden Privatskole, men det har kun de færreste Raad til, og saa maa de sende Bør­ne­ne i Be­ta­lings­sko­len paa Chris­ti­ans­havn.
      Det er en af Ho­ved­mang­ler­ne ved Sundby Sko­le­væ­sen i Øjeblikket, at vi ikke har Kom­mu­nal Kro­ne­sko­le.
      Sagen er altsaa i Vir­ke­lig­hed­en den, at den nye Sko­le­byg­ning saa langt­fra har afhjulpet Sko­le­trang­en i Sund­by­er­ne, at der endnu haardt trænges til en helt ny og stor Skolebygning. En anden ny Skole vilde faa den heldigste Beliggenhed i Holm­blads­gade eller i en der­til stødende Sidegade.
      En saadan ny Skole burde være Betalingsskole, Kro­ne­sko­le, fordi Folk nu en Gang ikke vil undvære Be­ta­lings­sko­len. Efter de hidtil gjorte Erfaringer, kan man gaa ud fra, at trediedelen af samtlige Børn i Kommuneskolen vilde blive Elever i Be­ta­lings­sko­len, og der vilde blive Plads i Skolerne til alle Børn, uden at noget Barn fra Sund­by­er­ne behøvede at henvises til Kristianshavns Skoler.
      En Ulæmpe ved Plads­mang­len i vore Skoler har vi ik­ke nævnt, skønt den er af me­get alvorlig Natur, men den gaar i første Række ud ov­er Lærerpersonalet og sær­ligt over Sko­le­in­spek­tion­en.
      Inpektør Pleth har saaledes samtlige Drengeklasser un­der sig, ialt 58 Klasser, el­ler 57 ordinære Klasser og en Hjælpeklasse. Men hvor har han disse Klasser? Spredt som Avner for Vinden paa de forskellige Steder! Han har 28 Klasser i Ø­re­sunds­vej­ens Skole, 14 Klasser i Prin­ses­se­ga­des Skole og 1 Klasse for­ud­en Hjælpeklassen i den lil­le Filial ved Røde Kro!
      Men paa samme maade er Pigeklasserne spredt for alle Vinde, og enhver kan jo sige sig selv, at en saadan Til­stand i Længden er u­for­staa­e­lig og ligefrem umulig. Der maa ske en Forandring til det bedre snarest muligt, der maa skaffes tilstrækkelig Plads i vore Skoler.
      Man havde ikke ventet, at alt straks vilde blive fuld­kom­ment i Sund­byerne efter Ind­lem­mel­sen i Kø­ben­havn, men ingen havde dog ventet at vore Sko­le­for­hold vilde bli­ve forværrede efter Ind­lem­mel­sen, og det er de fuldtud blevet.
      Københavns Kommune kan ikke undskylde sig med, at den ikke har Raad til at ofre de nød­ven­di­ge Summer til nye Skoler, thi de nød­ven­di­ge Skoler skal der under alle Omstændigheder være Raad til.
      Det er en stor For­u­ret­tel­se imod Befolkningen i Sund­by­er­ne og imod børnene i Sær­del­es­hed, at Kommunen end­nu ik­ke har afhjulpet den stigende Trang til nye Skoler og saavidt vides ikke en Gang har gjort Skridt til hur­tigst mu­ligt at afhjælpe den­ne Trang.
     
    Nr. 155 - Søndag den 19. November 1905 - 3. Aargang

     Sund­byerne.

    Frikole og Betalingsskole .

       En gennemført Lighed i Sko­len kan se tiltalende ud, men Vi ser, at Lig­heds­prin­cip­pet ogsaa her støder paa praktiske Vanskeligheder, som Vi for Tiden ikke kan se bort fra. Klasseforskel er og bli­ver der nu en Gang i Be­folk­ning­en, saa længe de nu­væ­ren­de økonomiske Sam­funds­for­hold er raadende, og man opnaar ikke at gøre Børn­e­ne mer eller mindre lige ved at slette det økonomiske Skel i Skolen. Følgen bliver blot, at en Del flere gaar over i Realskolerne og private Sko­ler, og at en stor Mæng­de Børn søger Be­ta­lings­sko­ler­ne udenfor Sund­byerne. Der­ved paaføres os et stort Tab, idet de saakaldte Kro­ne­sko­ler i København optager mange af vore Børn af Mid­del­stands­klas­sen, netop den, der skul­de højne Ni­ve­a­u­et ved at sen­de de bedste og flinkeste E­lev­er. Saa længe Kro­ne­sko­ler­ne opretholdes  i København,
    er der ikke Spor af An­led­ning til ikke at ind­fø­re dem og­saa i Sund­by­er­ne, saa meg­et min­dre som det vil væ­re et Tab, baa­de af Kræf­ter og Penge. En Be­ta­lings­sko­le med f.Eks.: 500 Børn giver en aarlig Ind­tægt paa 6000 Kr. til Kom­mu­nens Kas­se. For dis­se Pen­ge kan der gøres meget, og­saa for Friskolen. Da Un­der­vis­ning­en er ganske den sam­me, er der ingen Grund til at forbyde Folk en saa­dan fri­vil­lig Selvbeskatning, end­nu mindre, naar Pengene el­lers gaar andre Steder hen.
       Til Trods for den Af­stem­ning, der er foretaget for el­ler i­mod Be­ta­lings­skolen, fin­des der et stort Parti, som øn­sker Kro­ne­sko­len ind­ført her lige som i Kø­ben­havn. Alle, der vil støt­te os heri, bedes un­der­skri­ve paa den paa Grund­ej­er­for­en­ing­ens Kon­tor, Amagerbrogade 146, fremlagte Liste snarest mu­ligt, for at faa den mest til­freds­stil­len­de Ordning af vore Skoleforhold.
    Flere der stemte Ja.
    Nr. 81 - Søndag den 19. Juni 1904 - 2. Aargang

    Danmarks

    Lærerforenings

    --o--
    3dje Kreds
    ---

      afholdt den 14de Juli Kreds­møde paa Jonstrup Se­mi­na­ri­um.
      Vi omtaler det­te, fordi Ø­en Ama­ger hører til den­ne Kreds, og de fleste af Ø­ens Lærere og Læ­rer­in­der deltog.
      Ved Ankomsten drak man Kaffe i det Frie; der­ef­ter samledes man i For­stan­de­rens Have, som elsk­vær­digt var stil­let til Dis­po­si­ti­on. Her holdt For­standeren, S t i g   B r e d s t r u p, et med stor Op­mærk­som­hed hørt Fo­re­drag om St. St. Blicker.
      Derefter begyndte en Dis­kus­sion om Sko­lens Til­syn. Kredsens Formand, Læ­rer M. P. J e n s e n, Hjor­te­spring, som nu til­lige er valgt ind i Ho­ved­be­sty­rel­sen, indledede og øn­ske­de en Udtalelse fra Kredsen om den­ne Sag, som i Øjeblikket nok kan siges at være brændende. Noget egentlig Resultat kom man dog, trods en for langtruk­ken For­hand­ling, ik­ke til.
      Kun en kort Tid levnedes til en Spadseretur i de smuk­ke Omgivelser, hvorefter »Mad­klok­ken« kaldte til Bords. Der var dæk­ket i Gym­na­stik-         
    sal­en for de ca. 100 Del­ta­ger­e. Saa vel under som ef­ter Maaltidet herskede den hjær­te­lig­ste Stemning. Ta­ler­ne fulgte Slag i Slag. Men det maa nemlig be­mærk­es, at over Halvdelen at de til­ste­de­væ­ren­de Lærere var for­hen­væ­ren­de Elever. Man op­fri­ske­de gamle Minder. Skaa­ler ud­bragtes for For­stan­der­en, »Borgen«, For­mand­en osv. Et Telegram af­send­tes til den eneste, le­ven­de af de gamle Lærere, forhv. Seminarielærer H a n s   M o r t e n s e n.
      Til Mødet var ogsaa indbudt Mænd og Kvinder udenfor Læ­rer­stand­en, nemlig Sog­ne­raads- og Skole kom­mis­sionsmedlem­mer.
      Af saadan­ne var kun mødt Taarnby Sogneraads po­pu­læ­re med 2 Medlem­mer af Raa­det. Dis­se hilstes med Be­gej­string og hyldedes med en for dem i velformede Ord ud­bragt Skaal.
      Efter Festmaaltidet maat­te de fleste begive sig til Sta­ti­on­en, skønt Klok­ken kun var 8, og det var just ik­ke bli­de Ud­ta­lel­ser, der faldt om Fre­de­rik­sundsbanens mær­ke­lige Tog­gang.
      Alt i alt en vel­lyk­ket Dag, der længe vil mindes af Del­tagerne.
    Phas.
     
    Nr. 143 - Søndag den 27 August 1905 - 3. Aargang

    Hvor Tampen
    brænder.

    --o--
    Pryglene i Skolen.
    ---

      Verden er fuld af Mod­sig­el­ser. Paa sam­me Tid som For­e­ning­en til Dyrenes Be­skyt­tel­se vaager over, at ingen u­straf­fet gør en Kat For­træd, gen­nem­fører Lov­giv­nings­mag­ten gam­le Dag­es Pryg­le­straf­fe med Fare for baade Re­ge­rings­par­ti­ets og Re­ge­ring­ens Spræng­ning. Og paa det sto­re nord­iske Sko­le­mø­de for­le­den var der intet Spørgs­maal, der i den Grad sat­te Li­den­skab­er­ne i Be­væg­el­se, som Spørgs­maal­et om Pryg­le­straffens An­vend­el­se eller Afskaffelse i Børne­sko­len. Med fornyet Li­den­ska­be­lig­hed blus­ser Dis­kus­si­on­en nu op i Dag­bla­de­ne i An­led­ning af det lil­le U­held i en Fe­rie­ko­lo­ni af Kø­ben­havn­ske Skolebørn paa So­rø Fol­ke­høj­sko­le.
      Naar man ser, at Kom­mu­neskole-Lærere, Se­mi­na­rie­læ­re­re og andre, der skulde have Forstand paa Børne­op­drag­el­se, med stor Iver forsvarer Pryglestraffen i Børne­sko­len, skulde man næ­sten tro, at Prygl var en lige saa al­min­de­lig dag­lig Kost i alle Lan­dets Børne­skoler som Risengrød, Klip­fisk og Æbleskiver Ju­le­af­ten paa Lan­det.
      Men heldigvis er det ik­ke saa­ledes. I danske Børne­skoler, offentlige som private, har Pryg­le­straf­fen i alt Fald i de sid­ste 50 Aar spil­let en sta­dig me­re og me­re ind­skræn­ket Rolle.
      Naar undtages enkelte Kom­muneskoler og nogle faa Lærere og maaske Lærer­ind­er, er sik­kert de Prygl der ud­del­es i Børne­sko­len uden næv­ne­vær­dig Be­tyd­ning.
      Man behøver derfor sik­kert ik­ke fra Lærernes Side at diskutere den­ne Sag med saa stor Hidsighed, thi den Dag er næp­pe fjern da en Lærer, der prygler Børnene vil være en U­mu­lig­hed i en­hver Skole.
      Vi har rigtignok hørt en Kø­ben­havnsk Kom­munelærer paa­staa, at man ik­ke tør af­skaf­fe Lærernes Ret til at prygle Børnene, fordi de 99 af 100 Kom­munelærere i Kø­ben­havn ik­ke er i Stand til at holde Diseplin i deres Klas­ser uden at anvende Prygl. Af­skaf­fede man Pryg­le­straf­fen maat­te man derfor ogsaa afskedige de allerfleste Læ­re­re, og vilde dog ingen bedre kun­ne faa i deres sted.
      Men det­te er en meget stor Overdrivelse. Der er na­tur­lig­vis              
    en Del ganske unge og u­er­far­ne eller lidet praktiske Læ­re­re, som ik­ke kender an­det Middel en Spankrøret, naar de ik­ke kan holde Styr paa deres Klas­se. Men hvis de ik­ke havde Lov til at bruge Spanskrøret eller Tampen, skulde de nok lære at holde god Orden paa anden og bedre Maade. Og den enkelte unge Mand eller Kvinde, der muligvis ik­ke kun­ne lære det, kunde sik­kert undværes i Skolen uden at efterlade sig noget føleligt Savn.
      Som vi allerede tidligere skrev i en Artikel om Skole­mø­det, betragter vi derfor den hidsige Diskus­sion om Pry­gle­straffen i Børneskolen som lidt overflødig. Hid­sig­he­den kunde i alt Fald und­væres. Men iøvrigt kan det kun gavne, at Op­mærk­som­heden i videste Kredse væk­kes for den­ne Sag. Især maa Forældre jo have et aabent Øre for det­te Spørgsmaal. Thi det er dog vist ik­ke almindeligt at de Sender deres Børn i Skole for at faa dem mørbankede. Selv For­ældre, som over for deres Poder mener, at en Revselse ik­ke var af Vejen, besørger dog hellere selv den­ne Ting, end de o­ver­la­der det til en dem som Re­gel ubekendt Per­sons Vil­kaar­lig­hed.
      Men for Resten naar for­ældrene alvorligt overtænker den­ne Sag, vil de heller ik­ke selv anvende Prygl, hvis deres Barn skulde gøre sig fortjent til Straf. En nær­me­re Paa­vis­ning af det urigtige og ufornuftige i an­vend­el­sen af Pryg­le­straf­fen paa Børn har vi her ik­ke Plads til og den er sik­kert ogsaa o­ver­flø­dig. Thi Sagen er i sig selv ik­ke mere indviklet, end at enhver kan gen­nem­tæn­ke den.
      Hvis ik­ke Naturen heldigvis som oftest gik over Op­tugt­el­sen, saa Vilde Resultatet af at opdrage Børn med Prygl jo nærmest blive, at Børnene tilbagebetalte op­drag­er­ne med sam­me Mønt naar de blev store og stærke nok dertil. Man har jo før hørt at Skoledrenge har gen­nem­pryg­let deres Lærer og smidt ham ud af Klas­sen, men det er nok snart længe siden, det er sket. Derimod er der maa­ske nok enkelte Læ­re­re, som ved alt for flit­tig Brug af Spanskrør eller Tamp for­bit­rer deres eget Liv endnu mere end Børnenes.
     
    Nr. 157 - Søndag den 3. December 1905 - 3. Aargang

    Skoleforholdene
    i
    Sund­byerne.

    --o--
    Ingen Betalingsskole
    denne Gang.
    ---

       Som man ved, er der af Grund­ej­er­for­e­ning­en ned­sat et udvalg til at træde i Skranken for en hensigtsmæssigere Ord­ning af de gamle Sko­le­for­hold i Sund­byerne. Man vil ik­ke nøjes med de al­min­de­li­ge Kom­mu­na­le Friskoler, men forlanger i det mindste ên Be ta­lings­sko­le, en saakaldt »Kroneskole«, hvor Børnene i mindre Grad end i Friskolerne er udsat for den allerdaarligste Paavirkning, ikke at tale om Urenlighed af den værste Art. Udvalget har forjandlet med Sko­ledirektionen om, at faa den ny Sko­le, som er under Opførsel i Holm­blads­ga­de­kvar­te­ret, gjort til en Sko­le, hvor Eleven skul­de betale 1 Kr. maa­ned­lig. Det havde ogsaa Haab om at faa Sko­le­di­rek­ti­on­en med denne af rent praktiske Grunde ønskede Ord­ning, idet Sko­le­di­rek­tør­en havde udtalt, at saa­fremt der kun­de skaffes en A­dres­se til Ve­je med Und­er­skrift­er for 300 Børn for­ud­en de 400 der i Forvejen var tegnede for Be­ta­lings­sko­len, saa skulde deres Ønske ske Fyldest. A­dres­sen sat­tes i Gang og vandt fle­re Til­hængere end for­langt, men
    da den præsenteredes for Sko­ledirektøren, svarede den­ne, at nu var det for sent, nu var Sagen afgjort efter Samraad med de lo­ka­le Sko­le­autoriteter, hvor­i­blandt Præst­en, og man fik saaledes vente til den næs­te Sko­le blev byg­get, for­haa­bent­lig snart.
      At der virkelig er Trang til en Betalingsskole i Sund­byerne, viser jo alene det Faktum, at 300 Børn herfra søger Betalingsskoler u­den­for disse Bydele, navn­lig paa Christianshavn. Der er saaledes ialt ca. 1000 Børn, som venter paa en Be­ta­lings­sko­le. Og det skul­de man synes var til­stræk­ke­ligt. Den Betaling, som de vil yde, er 12.000 Kr. om Aa­ret, hvad vel nok kan for­ren­te en ret ordentlig Sko­le.
      Dertil kommer, at For­hol­de­ne, som de er nu, in­di­rek­te ska­der Sund­by­er­ne, for­di den bed­re­stil­le­de Mid­del­stands­klas­se vægrer sig ved at bo herude af den Grund, at deres Børn derved bliver tvungne til at søge Friskolen eller gaa i Sko­le i København.
      Under dis­se Om­stæn­dig­hed­er bør det Ud­valg, som er ned­sat, ikke læg­ge Sag­en til Si­de, men fort­sæt­te med sit Ar­bej­de, og e­ven­tu­elt ved et An­dragende til Kø­ben­havns Ma­gi­strat netop søge at frem­skyn­de en til­freds­stil­len­de Afgø­rel­se.
    ....

    



    Siderne kan helt eller delvis være forbeholdt registrerede brugere.

    Registreringen er primært den enkelte brugers beskyttese mod utilsigtet eksponering på www, der i det lukkede forum er begrænset til den registrerede personkreds.

    Ansøg om at blive bruger!



    Logo
    Nogle sider ses bedst med 1024 pixels vinduesbredde.
    © 2003, 2024- Webredaktionen Skolekammeraten
    aavis er redigeret den 31.05.2024,
    og er i alt hentet 685 gange af 348 brugere (19%).