Re: Forslag og ideer ??
Indsendt af:
Anette Tholstrup Fredsbo & Poul Erik (---.bynxx17.adsl-dhcp.tele.dk)
Dato: 23/01-06 21:50
Der skal ikke herske tvivl om enigheden i kritikken af, at jubilæet ikke markeres på sin rette dato. Det er en uhøflig gestus til fortiden, der i bedste fald kun kan undskyldes med for sen erkendelse af de historiske fakta eller deres betydning.
Der har i nyere tid ikke været afsat mange ressourcer til fortiden, og skolepersonalet har haft en vigende homogenitet, hvor ansættelsen for den enkleste blot er blevet et job i rækken frem for et kald der varede livet ud. Om det så kan godtages som forsvar for den aktuelle fejldisposition må være op til den enkelte at bedømme.
På den anden side er det en fejl der næppe lader sig rette nu, og som det derfor syntes nytteløst fortsat at debattere - selv om fejlen skæmmer historien fælt, når den skal genfortælles om 25-50-100 år.
Større åbenhed og langt bedre information kunne, om ikke have undgået, så afdæmpet kritikken, hvis heftighed åbenlyst er kommet bag på beslutningstagerne. Det skal siges til Torben Vorstrups ros, at oplysningsniveauet siden hans tiltræden er hævet væsentlig over den tidligere totale mangel. Alligevel er det forbigået opmærksomheden, at der er blevet afholdt 99 års fødselsdag i forbindelse med skolens nye værkstedsområde blev indviet 27. august sidste år. Det fremgår heller ikke af referatet, ligesom Torben Vorstrup selv tidligt nævner jubilæumsdatoen 1. april. Det er vanskeligt at tro, at beslutningen om jubilæets udsættelse var taget den gang, men at knappe ressourcer og tidnød - i den bedste mening - har fostret ideen om at slå jubilæet sammen med det succesfyldte arrangement i august. Hvis det havde været udmeldingen, så havde der måske været en bredere forståelse for dispositionen.
Ingen af debattørerne har vist regnet med at blive bespist på skolens regning, tværtimod har det jo været almindeligt, at arrangementer af den art skæppede særdeles godt i elevfonden, som gamle elever historisk set altid har været villig til at støtte - ja, som de i skoleforeningen jo er initiativtager til. Det vil derfor være rimeligt, at gamle elever i det mindste informeres om de nye tilstande, der herske på deres gamle skole. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at vore 500 brugere kun udgør en mindre del af potentialet, og der derfor fordres et medie med større udbredelse til at dække behovet for information.
Anette & Poul Erik.
Webredaktionen
Anette & Poul Erik