Skolen ved Sundet

Nogle få ord om Skolen ved Sundet der blev indviet i året 1938.

I 5. klasse på Østrigsgade skole fik klassen besked om, at ca. det halve vores klasse skulle flyttes til den nybyggede »Skolen ved Sundet« på Samosvej.
Jeg blev godt nok lidt ked af det, for jeg var ikke imellem dem, som skulle derud. Mine bedste klassekammerater skulle, så derfor gik jeg ned og talte med skoleinspektør Niels Hjelme, og han gav mig lov til at følge med.
»Skolen ved Sundet« var og er, hvis den da er behandlet ordentlig, en stor og flot skole med en stor oval aula og med to ovale balkoner, hvis jeg da husker rigtigt, gulvet er linoleum, formet som et kort af Amager, og i loftet er en rund skive med en pil, så man kan se, hvilken vej vinden blæser, der er mærker med S og N - Ø og V.
Der er tillige et anneks til skolen, den såkaldte svagbørnsskole. Uanet af hvilken grund så gik min søster Kate der i 1940, hun gik i 2. Klasse, de fik morgenmad og de skulle sove til middag.

   Til skolen hørte der også en cykelkælder, hvortil man fik et spec. cykelkort med navn og nummer på den faste plads, som vi fik tildelt.
Om forholdene er som dengang er vel nok tvivlsomt, jeg har ikke været på skolen, siden jeg forlod den i 1941, dengang måtte vi ikke gå udenfor lågen, vi skulle bare lige vove det, bare en ½ meter så vankede der en »sveder«.

På avisbillededet ses vi gå gennem gården. Som nr. 1 - 2 og 3 fra venstre ses Einar Rasmussen, Jørgen Messerschmidt, og Poul Valbum, jeg ses bagved mellem Einar og Jørgen, nr. 4 husker jeg ikke navn på, men nr. 5 er Palle Anderberg. På billededet herunder er vi på læseværelset, som blev vores klasseværelse. Jeg sidder helt til venstre. Stående ses vores klasselærer Brache'.

Over bogreolerne ses en række malerier af kunstneren Mogens Lorentzen.
Klasseværelset lå i stueetagen, th i den bageste ende af aulaen, vi havde vinduer ud til pigegården, men ve den formastelige som vovede at kaste et blik derud, så skal jeg ellers love for at gårdvagten kom farende, uha da.

På Østrigsgade skole havde vi Hr. Kempf som gymnastiklærer. Kempf var en person i nålestribet habit med vest og guldkæde hen over maverne, han var "god" til fritstående øvelser på gulv og til foredrag, så er alt sagt. Sådan noget som boldspil var bare noget, vi havde drømt om, så jeg/vi glædede os meget til endelig at få en gymnastiklærer, men ak og ve og som man siger: Nissen følger med, og hvor slemt ku' det blive, det gjorde Kempf også, men så var det praktisk for ham, at krigen kom og gymnastiksalen ikke måtte varmes op, så vi blev placeret i baderummet, og da kunne foredragene rigtig komme til sin ret. Men ret skal være ret, der var intet ondt i ham, men gymnastiklærer var han ikke.
Vores tegnelærer hed Poul Fatum, han var en festlig lærer.
Sløjdlæreren hed Halaburt, han morede sig med at slå os i hovedet med et langt bræt, dog ret godmodigt.
Sidst, men ikke mindst, vores Inspektør hed Fredebo, og han passede til sit navn. Jeg kan ikke huske, om det var Fredebo som bad mig om at være WCvagt? Men vi havde jo nogle flotte toiletter, hvor der desværre var begyndende vandalisme. En knægt f.eks. fandt på at gå ind og låse det første toilet og så kravle over skillevæggene til de andre og låse dem alle. Fredebo fik fat i fyren, og han blev vist nok bortvist og jeg blev vagt, og kaldt for »den skrappe lokumsvagt«.