Østrigsgades Skole


Ny bruger?
Brugernavn:

Adgangskode:

Autologind?

Glemt Logind?

Brug musen til at pege på ord eller billeder, hvor under der kan være gemt uddybende eller forklarende tekst.

Landsbyskole(r)


Øresundsvejkvarterets historie

Øresundsvejkvarteret er en del af det gamle Sundbyøster, hvis historie kan dateres helt tilbage til 1000-tallet. Sundbyerne, der oprindelig bestod af to små landsbyer Sundbyøster og Sundbyvester, lå langs sundet mellem Øresund og Sjælland. På dette tidspunkt var den vestlige side af Amager endnu ikke opfyldt, og de to landsbyer havde hver sin vej ned mod sundet. For Sundbyøsters indbyggere var denne vej Øresundsvej.

Gennem århundreder har landsbyen Sundbyøster været koncentreret på området mellem Øresundsvej og Frankrigsgade, hvor en række bondegårde og husmandssteder har skabt rammen om hverdagen og arbejdslivet i området. Frankrigsgade, der tidligere hed Østergade, betegnes gerne som Sundbyøsters ”baggade”, hvilket hænger sammen med Øresundsvejs oprindelige status som landsbyens hovedgade. Det var også på Øresundsvej, at den berømte gård Rødegård og den tilhørende Røde Kro lå, som fungerede som midtpunkt for landsbyen. Indtil slutningen af 1800-tallet har størstedelen af Sundbyøsters befolkning været beskæftiget med landbrug og grøntsagsdyrkning. Området har ligesom det meste Amager fungeret som spisekammer for København, og amagerbønderne var berømte for deres grøntsager, som de solgte på Amagertorv.

Efter de københavnske voldes nedlæggelse i 1860’erne bliver kontakten mellem København og Sundby efterhånden tættere og tættere. København vokser med hastige skridt, og Sundby begynder gradvist at ændre karakter fra landsby til by. Med en stor arbejdertilstrømning i slutningen af 1800- tallet og begyndelsen af 1900-tallet lægges der et stort pres på områdets hidtidige udformning. Den voksende industri, der tegnede Sundbys profil, var bland andet kemiske fabrikker som Fredens Mølle, der producerede svovlsyre og gødning, De Holmbladske Fabrikker, der producerede lim, sæbe og stearinlys, og O. Chr. Greens Tændstikfabrik. Disse fabrikker var også medvirkende til, at området af flere københavnske læger blev karakteriseret som det mest sundhedsskadelige kvarter i København og omegn.

Først i 1909, hvor demarkationsterrænet på Amager officielt ophæves, tager den store bymæssige udvikling med opførelse af områdets store boligejendomme og karrebygninger for alvor fart. Denne udvikling, som også skal ses i lyset af Sundbys indlemmelse i Københavns Kommune i 1902, sker i høj grad på bekostning af områdets landlige fortid hvis huse og gårde efterhånden forsvinder. I dag kan områdets landlige fortid være vanskelig at aflæse i Øresundskvarteret, idet der er foregået en massiv sanering af områdets småbyggeri. Dog kan landsbypræget stadig fornemmes omkring Portugalsgade, hvor gadeforløbene følger de gamle markskel.

Sundbyøster Skole, Øresundsvej 33. Ejendommen er nedrevet o. 1961. Fra begyndelse af 1700tallet var der skole på dette sted. I 1869 opførtes en tilbygning for at imødekomme det stigende børnetal. Skolen blev nedlagt i 1913 og blev herefter anvendt som boliger og senere som husvildeboliger under Sundholm (Kilde: Erik Housted. Hilsen fra Amager. S. 94)
Centralskolen på Øresundsvej blev opført i 1891 for begge Sundbyer. Samtidig blev den hidtidige centralskole i Sverigesgade (fra 1864) nedlagt og omdannet til børnehjem. Amager Kulturpunkt benytter i dag den tidligere skoles bygninger.

Børn, skoler og asyl i Frankrigsgade

I anden halvdel af 1800-tallet begynder en voksende arbejderbefolkning så småt at søge mod områder uden for de københavnske volde. Hovedstadens udvikling afspejles med andre ord i udviklingen af byens naboområder. I Sundby sætter den store befolkningstilvækst et markant præg på landsbyernes udvikling og udformning.

Den store arbejdertilstrømning kan stadig aflæses i områdets bebyggelse. Den store efterspørgsel på nye boliger medførte en udvikling af spekulationsbyggeri, hvor private bygherrer udnyttede at bygge små, tætte og fugtige lejligheder. Kapellanfrue Ida Johnsen beskriver forholdene i området ved sin ankomst til Sundbyerne i 1871: ”Flere Steder var der kun et Rum, der var utæt på alle Kanter, alt sammen Jordbund for Epidemier af enhver Art. Overhovedet var der ikke den Nød og Elendighed, der nævnes kan, som Fattigdommen ikke havde pløjet op med sin skærende Plov.” (Citeret i: Helge Scheuer Nielsen. Sundby før århundredeskiftet. Sundby Bibliotek)

Ida Johnsen var en af de første personer i området, der gennem nødhjælpsarbejde forsøgte at forbedre levevilkårene for de fattige arbejdere.

Den store tilvækst af arbejderfamilier betød også en stor tilvækst af børn i området. På trods af, at mange børn stadig arbejdede på fabrikker i området i slutningen af 1800-tallet, skulle der ligeledes tages ansvar for, at alle børn kom i skole.. Udviklingen medførte derfor en udbygning af skolesystemet i Sundby, en udvikling, der er afspejlet i skolebygningen i Frankrigsgade nr. 4, Elises Haab i Frankrigsgade 10 samt børneasylet i Frankrigsgade 3.

Frankrigsgade 4: I 1878 blev skolebygningen bygget. Som et typisk eksempel på tidligt kommunalt institutionsbyggeri, blev skolen opført i 3 etager indeholdende 7 klasseværelser samt i stueetagen 2 værelser og et arkiv til Tårnby sogneråd. I 1900 udvides skolen med en bagbygning med endnu 7 klasseværelser samt en gymnastiksal. Udvidelsen vidner her om den store tilstrømning af nye familier og dermed et øget behov for skolepladser. Skolen, der er den ældst bevarede i Øresundsvejkvarteret, og tilmed en af de ældst bevarede på Amager, har fungeret som sogneskole for begge Sundbyer indtil Sundbys indlemmelse i Københavns Kommune i 1902. Bygningen har fungeret som skole i knap 100 år, og har siden huset Skolebibliotekscentralen. I dag benytter ”Center for Specialundervisning for Voksne” bygningen.

Frankrigsgade 10: Med den tiltagende bebyggelse af området og den stadigt voksende befolkning, voksede også efterspørgslen på private skoler. I Frankrigsgade 10 indrettes den tidligere beboelsesejendom(fra før 1880) ”Elises Haab” o. 1900 til privatskole – den såkaldte Klaumanns Skole. Skolen blev kaldt for ”Klaumanns lille skole”, fordi der her kun foregik undervisning fra første til tredje klasse – fra fjerde klasse og op foregik på Klaumanns skole på Øresundsvej(sandsynligvis Sundbyøster Skole, Øresundsvej 33. Ejendommen eksisterer ikke i dag). At ejendommen indrettes til skole, kan blandt andet aflæses af ombygninger af stuetagen i 1902-03, hvor samtlige skillerum og skorstene fjernes for at gøre plads til indretning af en gymnastiksal. Skillerummene er siden hen blev genopført, da ejendommen i 1914 overtages af et benzinvaskeri (dvs. et kemisk renseri).

Frankrigsgade 3: På den modsatte side af ”Elises Haab” ligger den nuværende daginstitution Sundby Asyls integrerede institution. Ejendommen er opført med sognepræst P.A.F. Theilade som initiativtager, og den er opført med det formål at fungere som børneasyl for ”Sundbybørn”. Ligesom skolebygningen, står asylet færdigt i 1878. Asyltanken, der i 1800-tallet vinder udbredelse, betegner forskellige velgørenhedsinstitutioner og hjem til optagelse og pleje af nødlidende personer. For børneasylet i Frankrigsgade har tanken været at fungere som et fristed for børn, hvis forældre var udearbejdende på de mange fabrikker. Børneasylet fortæller med andre ord også en historie om begyndende udvikling inden for børneinstitutioner, og det er derfor interessant at ejendommen i dag stadig fungerer som et pasningssted for sundbybørn.

Den tidligere sogne- og kommuneskole, ”Elises Haab” samt Børneasylet fortæller tilsammen en væsentlig historie om områdets udvikling fra en landsby med få skoler til et byområde med et stort behov for skolepladser og pasningsmuligheder for områdets mange arbejderbørn.

(Kilde: Københavns kommunes hjemmeside).




Siderne kan helt eller delvis være forbeholdt registrerede brugere.

Registreringen er primært den enkelte brugers beskyttese mod eksponering på www - der med logind er begrænset til den registrerede personkreds, til hvem der ønskes kontakt.

Ansøg om at blive bruger!




Logo
Nogle sider ses bedst med 1024 pixels vinduesbredde.
© 2003, 2014- Webredaktionen Skolekammeraten
landsbyskole er redigeret den 12.06.2007,
og er i alt hentet 204 gange af 106 brugere (6%).