Amagerbro og Sundby Vester skole.

Dejlige minder fra årgang 1958 - 1965
skrevet den. 7-7-2005 - født Evelyn Andersen - gift Larsson.
Jeg boede i Hallandsgade 6 A, så jeg skulle gå på Sundbyvester skole. Jeg startede i 1. y.
Jeg havde frk. Mary Poulsen til klasselærer, men husker ikke huske hendes fornavn. Men hun sidder som nr. 4 nede i første række på lærer billedet.
Vi var hjemme og besøge hende. Hun boede sammen med sin mor ude ved Sundbyvester Plads på en hjørne grund der - hun fortalte at hendes mor og hun selv gik ude i deres have under 2.Verdenskrig og pludselig var der nogen der skød - de nåede lige at smide sig ned for ikke at blive ramt, men, at det ar hun havde over sin mund var en kugle der strejfede hende og at hun faktisk kun var få centimeter fra at være død og vi elskede hende mere fra den dag da hun indviede os i hendes liv.
Jeg husker hende meget levende den dag i dag.

Til regning havde vi den mest hysteriske hidsigprop hr. Niels Nielsen - jeg husker ikke så meget af ham andet at han altid eksploderede flere gange i løbet af regne timen - et frygteligt menneske.

Grissegran = åh, hvor var vi unger dog modbydelige - jeg tror ikke der er tal på hvor mange gange der er spyttet i hans vandglas eller fyldt salt i og på hans mad af os unger i de år han har været lærer, vi havde ham til tegnelærer - og husker tydeligt at drengene tegnede små krydser hvor han ville komme ind af døren og hvor han ville stille sin taske og hvor han ville ligge sin madpakke og sætte sit glas med vand. Han var meget forudsigelig og udpræget vanemenneske og jeg tror at det var det der fik det værste frem i os unger.

Vi havde gamle frk. Wilken i håndarbejde - det jeg husker mest er at hun havde så ekstremt tørre hænder og de lød som pergament når hun gned dem mod hinanden.

Når klokken lød præcis kl. 8:00 om morgnen stod alle klasser i rækker 2 og 2 og gårdvagten gik frem og tilbage imellem rækkerne og så til at vi stod roligt og gjorde man ikke blev man stillet over til en af pillerne under halvtaget (en slags skammekrog) først når vi stod musestille så fik vi lov at gå op til vores klasseværelser, men pænt og klassevis - og oppe på 1. sal i hjørnet af afsatsen stod skole inspektøren og vi piger skulle neje og drengene skulle bukke når vi gik forbi ham og havde man for travlt med at snakke med sidekammeraten så blev man lige hevet i øret til side og når alle børn så var gået op, så skulle man gå ned til indgangsdøren igen og så komme op ad trappen neje pænt for ham og så kom man for sent til timen som man så skulle forklarer sin lærer hvorfor og det var meget meget flovt.
Jeg får myrekryb når jeg tænker på det, for jeg har selv prøvet det en gang.

Nede i skolegården var der delt op i drengegård og pigegård og vi tøser skulle altid stå og spille bold op ad den mellemværende trævæg og UPS så røg bolden ind til drengene og det var da slet ikke med vilje...ha ha....de var jo lidt spændende de drenge.

Den 13. dec. betød noget meget særligt for mig for der gik et Lucia optog og sang i alle skolens gange, man var meget højtidelig når vi stod og så på og jeg var særlig stolt - for den dag var det min fødselsdag og tænk alt det gjorde de for mig hi hi troede jeg - Ak ja den barnetro.

Til juleafslutning hyggede vi først oppe i klassen hvor frøkenen læste historie for os og vi drak saftevand og spiste småkager og vi havde et lille stearinlys med hjemmefra der stod tændt på vores bord og vi måtte have vores yndlings dukke med og drengene en bil eller Bamse.
Pludselig skulle vi rejse os stille op og gå meget stille ned i gymnastiksalen og der var der pyntet et stort juletræ og der var lys og det var meget stemningsfyldt. Så gik vi rundt om det og sang og skrålede for fuld hals, det var en meget stor og ophøjet dag.


Et stort minus i min skolegang (syntes jeg selv) var, at på Sundbyvester skulle man gå i 6. klasse for at komme med til skoleballet øv øv øv. Det eneste det kunne blive til var at kikke igennem nøglehullet og så være sååå misundelig på de store klasser.

Vi sang også morgensang hver dag - hvilket jeg syntes er en mangel i folkeskolen i dag. Man bliver så dejlig frisk og glad resten af dagen.

Ja, man kunne jo blive ved, for der dukker hele tiden nye erindringer op når man først for sat spekulatoren i gang.

Skolemadordning, det var der i de første 3-4 klassetrin - vi gik ned i mælke kælderen og spiste frokost der stod en dame med store bakker og delte smørrebrød ud og hvis man kunne spise mere end de 4 halve stk. man fik serveret, så var der ekstra madder - det var fedtemadder eller syltetøjsmadder - men det var som regel altid drengene der ville have mere mad.
Senere blev det til madpakker der blev delt ud sammen med mælken (små ¼ pot glas flasker) oppe i klasseværelset - vi fik også en vitaminpille hver dag, det var ordensduksen der delte dem ud - det var nogle små grønne perler/kugler og en oplagt ting for drengene at bruge som patroner til deres pusterør - de strømere ha ha.

Mine forældre havde så ikke tænkt sig at vi børn, min lillebror Per og jeg, at vi skulle bo i det kvarter hele vores liv, så vi flyttede til Frederiksberg - men jeg ville ikke undvære mine 6 år på Sundbyvester skole, hvor jeg gik ud af 6. av., og heller ikke mine 15 leve år på Amager, hvor jeg er født i Hallandsgade i 5 gården oppe under taget - min far og hans brødre (de var 12 søskende) satte trævægge op rundt om tørrerummet oppe på loftet og så boede vi der og brugte så min farmor og farfars køkken og wc på etagen nedenunder - da der så blev en lejlighed ledig overfor i nr. 6 A, så flyttede vi derover og der kunne jeg også skrive en masse minder fra og om de skæve og sjove mennesker der boede i gaden, men det må blive en anden god gang - så fra 1951 - 1965 det står for mig som den dejligste tid i mit liv og har uden tvivl været meget formende af mig og mit liv frem.
Mit hjerte vil altid ligge på Amager.

Skrevet af: Evelyn Andersen